Søger du en elevplads? Så har vi mulighederne og kompetencerne til at uddanne dig! Vi kan tilbyde dig et elevforløb, hvor du bruger størstedelen af tiden i vores Kundecenter, men også besøger både Marketing og Produktudvikling. På den måde får du et godt kendskab til hele virksomheden og vores produkter og services.
Som elev hos Ofir får du rig mulighed for at udvikle dig samt lære en masse. Dine kollegaer er altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring. Vores hverdag er fyldt med grin og smil samtidig med, at vores kunder altid kommer i første række.